Eksklusiv industriel parterre-suite unikt beliggende i de originale siloer.
Alle suiter byder på karakteristiske hvælvede lofter og originale stålkonstruktionerne, men er designet med sin egen unikke karakter og layout. Historien bag navnet på The Silo Suite bliver tydeligt i det øjeblik, du træder indenfor: Her bliver du nemlig mødt af én af originale malt-siloer, der engang opbevarede selve fundamentet for den verdensberømte Carlsberg-øl. Den monumentale silo er en del af interiøret, som et arkitektonisk centerpiece, hvor den rå beton omkring den er forvandlet til indbyggede siddepladser. Da suiten ligger under jorden, vil du måske tænke, at lyset er begrænset – men tværtimod! Suiterne har alle imponerende lofthøjde og store herskabelige vinduer, der giver et smukt naturligt lysfald (og udsigt til Carlsberg Byens mange historiske vartegn lige udenfor). Som et gemt eksklusivt heritage hideaway – midt i Carlsbergs historie.
Med raffineret elegance er suiterne designet i et open-plan space med siddeområde, aircondition, køleskab, sengelamper, garderobe, værdiboks og fladskærms-tv. Smukke mørklægningsgardiner er kombineret med hvide tekstiler i grafiske mønstre skaber en kunstnerisk kulisse for de herskabelige buede vinduer. Badeværelset inkluderer en luksuriøs rainshower, en (rigtig god) hårtørrer, en steamer samt eksklusive danske luksus-badeartikler.
EKSKLUSIVE FORDELE - INKLUDERET
Hver suite inkluderer eksklusive fordele, der løfter din oplevelse til næste niveau. Nyd små luksusdetaljer som: espressomaskine, bløde tøfler og sovemaske, in-room speaker og meget mere. Og du kender os – vi går aldrig ned på noget godt fra baren. Derfor får du ubegrænset all-inclusive bar under hele dit ophold. Dit køleskab er allerede fyldt med kolde drikke, og når du har brug for en refill, skal du blot forbi hotelbaren og bestille, hvad du ønsker fra suite-udvalget. Din morgen starter også godt. På toppen af hotellet venter nemlig en udsøgt økologisk morgenmad, hvor alle typer kaffe, bobler, hjemmelavet smoothies og frisk juice venter dig.
UNIKKE DESIGNELEMENTER & MATERIALER
I design redefinerer Ottilia Heritage luksus, hvor industriel arkitektur, bæredygtigt håndværk og eksklusiv elegance forenes med respekt for historien. Bygningens karakter former suiterne, der er designet i open space loft-stil, hvor herskabelige buede vinduer og hvælvet højloft skaber en spektakulær atmosfære i rummet, mens fredede elementer er integreret i interiøret som kunstneriske detaljer.
Nogle af møblerne er bygget af Douglas signaturtræ fra den oprindelige bygning, mens spejl-installationer reflekterer lyset fra de store vinduer, og bløde tekstiler med grafiske mønstre skaber et raffineret gallerilook som kontrast til de rå industrielle rammer. Som en ekstra hyldest til Carlsbergs historie har hver side af sengen en designerlampe, der repræsenterer bryggeren og hans hustru: ‘Carl’-lampen og ‘Ottilia’-lampen. Den ikoniske Ottilia-lampe blev oprindeligt designet til Hotel Ottilia af RUBN, men er nu blevet redesignet i industrielt stål for at matche Ottilia Heritage’s industrielle stil.