Spektakulær mastersuite med en enestående udsigt til de ikoniske Carlsberg elefanter.
Midt i hjertet af det tidligere bryggeri, finder du The Elephant Suite. Et arkitektonisk mesterværk, hvor industrielt design møder luksus. Navnet afspejler det, der danner rammen denne eksklusive luksus suite. Fra det øjeblik du træder ind, åbner et imponerende buet panoramavindue nemlig op for en spektakulær udsigt til den ikoniske Elefantport – ét af de mest ikoniske vartegn i Carlsbergs arv og hele Carlsberg Byen.
Med raffineret elegance er suiten designet i et open-plan space af sektioner med både sofaområde og spisestue. Sengen er subtilt indrammet af de rå betonvægge, som et lille hideaway i suiten. En helt unik og ekstraordinær oplevelse, du ikke vil finde andre steder.
Suiten har aircondition, køleskab, sengelamper, garderobe, værdiboks og fladskærms-tv. Smukke mørklægningsgardiner er kombineret med hvide tekstiler i grafiske mønstre skaber en kunstnerisk kulissemod den rå arkitektur. Badeværelset inkluderer en luksuriøs rainshower, en (rigtig god) hårtørrer, en steamer samt eksklusive danske luksus-badeartikler.
EKSKLUSIVE FORDELE - INKLUDERET
Suiten inkluderer eksklusive fordele, der løfter din oplevelse til næste niveau. Nyd små luksusdetaljer som: espressomaskine, bløde tøfler og sovemaske, in-room speaker og meget mere. Og du kender os – vi går aldrig ned på noget godt fra baren. Derfor får du ubegrænset all-inclusive bar under hele dit ophold. Dit køleskab er allerede fyldt med kolde drikke, og når du har brug for en refill, skal du blot forbi hotelbaren og bestille, hvad du ønsker fra suite-udvalget. Din morgen starter også godt. På toppen af hotellet venter nemlig en udsøgt økologisk morgenmad, hvor alle typer kaffe, bobler, hjemmelavet smoothies og frisk juice venter dig.
UNIKKE DESIGNELEMENTER & MATERIALER
I design redefinerer Ottilia Heritage luksus, hvor industriel arkitektur, bæredygtigt håndværk og eksklusiv elegance forenes med respekt for historien. Bygningens karakter former suiterne, der er designet i open space loft-stil, hvor herskabelige buede vinduer og hvælvet højloft skaber en spektakulær atmosfære i rummet, mens fredede elementer er integreret i interiøret som kunstneriske detaljer.
Nogle af møblerne er bygget af Douglas signaturtræ fra den oprindelige bygning, mens spejl-installationer reflekterer lyset fra de store vinduer, og bløde tekstiler med grafiske mønstre skaber et raffineret gallerilook som kontrast til de rå industrielle rammer. Som en ekstra hyldest til Carlsbergs historie har hver side af sengen en designerlampe, der repræsenterer bryggeren og hans hustru: ‘Carl’-lampen og ‘Ottilia’-lampen. Den ikoniske Ottilia-lampe blev oprindeligt designet til Hotel Ottilia af RUBN, men er nu blevet redesignet i industrielt stål for at matche Ottilia Heritage’s industrielle stil.