Suite me up, tak! Navnet siger det næsten. Her bor du i vores unikke Penthouse Suites med den ultimative luksusoplevelse, hvor eksklusivitet møder cool Nordisk design. Det siger jo en del, men ikke nok. Så værsgo…
Hver Penthouse Suite tilbyder et unikt layout og designelementer, hvor du kan bo i to forskellige typer - begge er i en klasse for sig! I én suite har du to etager. Første etage byder på en hyggelig stue med loungemøbler, der indbyder til afslapning. På denne etage finder du også badeværelset med rain shower. Op ad trappen venter soveværelset omgivet af originale fritlagte bjælker sammen med et endnu et lille sofaområde og skrivebord. Men vi stopper ikke her. Denne luksussuite har sin egen tagterrasse med siddeplads og en episk udsigt over byen! Suiten har nemlig den højeste placering på hotellet, så du har panoramaudsigt over alle de københavnske bygninger og spir!
I det andet suitelayout har du det hele i ét plan med masser af plads og lys fra de enorme gulv-til-loft-vinduer. Herfra kan du træde ud på din egen private balkon, hvor solsengene står klar til at lade dig slappe af med udsigt over gaden og de Københavnske tagtoppe. Indenfor har du et stort loungeområde med sofa. Og så er der badeværelset – det største af alle på hele hotellet med både rain shower og stort badekar med tagvindue og kig til himlen.
Begge suiter har mørklægningsgardiner, sengebord og lampe – og du vil blive budt velkommen af en særlig signaturduft, da alle vores suiter kommer med en costumized diffuser. Badeværelset har en (god) hårtørrer og danske luksusprodukter fra HUMDAKIN.
UNIKKE FEATURES & DESIGN:
Suiterne er indrettet i nordiske designdetaljer med enten rå bjælker eller betonvægge, specialdesignede glaslamper fra RUBN og cool danske designermøbler. Headboard er inspireret af en dansk lænestol, designet specielt til Hotel SP34 af HEKABE. Du kan også tage plads i vores ’SP34’ stol – en original stol fundet i hotellets kælder under åbningen og herefter restaureret og sat i produktion – så du kan faktisk købe den!